Kontorlejemål i kreative omgivelser tæt på metro og centrum
I Københavns blomstrende kvarter mellem Strandlodsvej og Amagerbro tilbyder vi nu 1.264 m2 kontor til leje i velholdt ejendom på Jenagade 22. Lejemålet fremstår i råt industrilook og indeholder adskillige kontorer og mødelokaler til effektiv opdeling af din arbejdsplads.
Området
Området har i de seneste år udviklet sig til at være et attraktivt erhvervs- og kulturelt byområde. Området præges af de mange nybyggede boliger omkring Amager Strand og Strandlodsvej samt et stort antal kreative virksomheders hovedkvarterer.
Lejemålet er let tilgængeligt i bil ad fx Holmbladsgade og Vermlandsgade, som giver adgang til centrum af København. Via Amager Strandvej er der nem adgang til og fra motorvej og Kastrup Lufthavn.
Metrostationerne Amagerbro og Lergravsparken nåes på ca. 10 min gåtur.
Der forefindes desuden parkeringspladser lige foran indgangen til lejemålet, som kan tillejes.
Ejendommen
Ejendommen består af flere sammenhængende bygninger, nærværende bygning betegnes som hovedbygningen. Denne indeholder primært åbne og lukkede kontorer. Bygningen er oprindeligt opført i gule mursten og er ved en senere renovering blevet beklædt med korrugerede stålplader. Det samlede areal af hele ejendommen er 5.200 m².
Lejemålet
Lejemålet overtages nyistandsat med nyt gulv, nyt køkken, de eksisterende træ-/glas skillevægge og mulighed for indretningsforslag fra lejer.
Det 1.264 m2 st...